Knitrende lyd på DAB-radioen, hakkende tv-billede eller det frygtede “intet signal” midt i fodboldkampen. De fleste af os har prøvet det - og mange skynder sig at give boksen, antennekablet eller vejrudsigten skylden. Men hvad nu, hvis problemet sidder seks meter over dit hoved på toppen af huset?
Din antennemast er mere end blot et stykke metal; den er hele din husstands første kontakt med et mylder af radiobølger. En lille vridning på blot få grader, en justering af højden - eller den rigtige polarisering - kan betyde forskellen på krystalklart billede og komplet udfald. Netop derfor spørger mange sig selv:
“Kan jeg egentlig selv justere min antennemast og få bedre signal?”
I denne artikel guider vi dig fra de typiske signalproblemer og deres årsager til sikker klatring, præcis finjustering og fejlfinding - alt sammen i øjenhøjde og med tydelige trin, du kan følge. Uanset om du streamer DVB-T2 fra den nærmeste sendemast, tuner klassisk FM eller nyder DAB+ på altanen, viser vi, hvordan de rigtige justeringer kan puste nyt liv i din modtagelse - og hvornår det i stedet er tid til at kigge på kabler, forstærkere eller en helt ny antenne.
Spænd værktøjsbæltet, åbn signalmåleren, og lad os hæve kvaliteten én masteskrue ad gangen!
Hvad kan justering af antennemasten løse – og hvornår giver det mening?
Når billedet fryser, bliver pixelleret eller lyden hakker, skyldes det oftest utilstrækkelig signal-kvalitet snarere end selve tv’et. De mest almindelige syndere er forkert antenneretning, forhindringer som nabohuse eller store træer, multipath-refleksioner fra omkringliggende tagflader samt tab i lange eller slidte koaksialkabler. Justering af selve masten og antennens placering kan derfor være en hurtig og billig måde at løse problemer som:
- Pixellering og korte udfald på DVB-T2 digitale tv-kanaler
- Suset eller “metalisk” lyd på DAB+ radio
- Støj og spøgelsesbilleder i ældre analog FM- eller VHF-installationer
- Svingende signalstyrke forårsaget af vind, løse beslag eller mast, der har drejet sig over tid
Ved at finindstille azimut (kompasretningen), elevation/tilt og eventuelt polarisering (vandret vs. lodret) kan du typisk hente 3-6 dB ekstra signal-margen-ofte nok til at få bitfejlraten (BER) under tærsklen for fejlfri DVB-T2-modtagelse. Gevinsten er størst i UHF-området (470-694 MHz), hvor selv få graders skævhed kan koste dyrt. På FM/DAB+ (VHF-III, 174-240 MHz) er antennemønsteret bredere, så retningen er mindre kritisk, men højden over tagryggen og fri sigtelinje betyder mere. Vær dog opmærksom på, at ingen justering kan trylle et stærkt signal frem, hvor grunddækningen er for svag; i de tilfælde kræves en mere retningsbestemt antenne, mastforstærker eller professionel hjælp. Får du heller ikke hul igennem efter omhyggelig justering, kan det derfor være tid til at se på bedre kabler, LTE/5G-filtre eller at konsultere en montør-eller blot give dig selv en pause med input fra en guide til byliv og oplevelser i Danmark mens du overvejer de næste skridt.
Forberedelse og sikkerhed før du går i gang
Sikkerheden kommer først. Arbejd aldrig alene på en antennemast: brug en godkendt stige eller tagstige fastgjort til tagryggen, bær skridsikre sko og anvend faldsikringssele ved højder over én etage. Undgå al klatring i regn, torden, kraftig blæst eller frostudsigter - våde eller isglatte tage fordobler risikoen for styrt. Husk også ESD-hygiejne: statisk elektricitet fra tøj og værktøj kan beskadige følsom elektronik i tilsluttet forstærker eller tuner, så jord dig selv (antistatisk håndledsrem) før du piller ved stik eller print.
Pak værktøjskassen rigtigt, før du går op:
- Kompas eller azimut-app til at pejle senderetning.
- Vaterpas eller lille digital hældningsmåler til at sikre lodret mast og korrekt tilt.
- Fastnøgle-/topnøglesæt (8-13 mm er mest brugt) samt bit-sæt til U-bolte og beslag.
- UV-bestandige kabelbindere, rustfri spændebånd og selvvulkaniserende tape til kabelføring.
- Dielektrisk fedt til stik, vandtætte F-kompressionsstik og en skarp kabelsaks/stripper.
- Multimeter eller simpel kontinuitetstester - nyttig til at tjekke jord og DC-forsyning til mastforstærker.
Før retningsjusteringen: giv masten et sundhedstjek. Ryst let i masten - skal den vakle, stram eller udskift beslagene. Inspicér U-bolte og antennebeslag for rust; overfladerust accepteres, men gravrust kræver nye A4-beslag. Verificér, at jordleder (4-6 mm² kobber eller grøn/gul) er intakt og forbundet til husets potentialudligningsskinne. Åbn koaksforløbet: revner eller misfarvning i kappen tyder på UV-skader; udskift ved tydelige brud. Skru hvert F-stik af, check for fugt, grønafsmitning eller løse skærmklemmer - tør og forsegl med silikonefedt før montering.
Husk de juridiske og praktiske formalia. I mange kommuner kræver master over 1 m over tagryg byggetilladelse, og bevaringsværdige bygninger kan have skærpede regler. Bor du til leje eller i en andels-/ejerforening, skal du som hovedregel have skriftlig accept fra bestyrelsen før montage eller ændringer på fælles tag. Gælder antennen fællesanlæg, må kun autoriserede installatører ændre det, ellers kan signalgarantien bortfalde. Endelig: tjek hus- eller tagpapleverandørens garanti - ekstra gennemføringer eller borehuller kan gøre den ugyldig, hvis de ikke er udført efter anvisning.
Trin-for-trin: Justér retning, højde og polarisering korrekt
Første skridt er at kende hvor du skal pege antennen hen. Brug Dækningstjek på digten.dk, en app som Antenna Point eller Energistyrelsens sendeliste til at finde nærmeste DVB-T2, FM/DAB+ eller UHF/VHF-sender, noter kanalnumre og udsendelsespower, og skriv den eksakte azimut-vinkel ned. Sæt dernæst antennens polarisering så den matcher senderen: vandret (de fleste DVB-T2-sendere) eller lodret (flere lokale DAB+- og niche-UHF-sendere). Med kompas eller smartphone-app laver du nu en grovjustering:
- Drej antennen til den beregnede azimut ± 5°.
- Hæv eller sænk masten, så antenneelementerne kommer minimum 1 m over tagryg eller nærmeste forhindring.
- Sørg for mindst 1 m afstand til nedløbsrør, gesimser og andre metalflader, som kan skabe multipath-ekko.
- Justér elevation/tilt: Start vandret, og vip derefter i 2-3° intervaller op eller ned, hvis terræn eller sendeskovl ligger højere/lavere end din placering.
Når signalet er fanget, går du over til finjustering. Brug TV’ets indbyggede signalfelt eller, endnu bedre, et håndholdt måleinstrument til at aflæse Signalstyrke (dBµV), SNR (dB) og BER. Drej antennen én grad ad gangen til begge sider, og stop når SNR toppes og BER er lavest. Gentag samme procedure for tilt og - hvis pladsen tillader det - prøv 20-30 cm højere/lavere montagested. Når de bedste værdier er fundet, stram alle U-bolte, vinkelbeslag og kabelholdere til momentet i montagevejledningen, påfør rustfri låsemøtrikker eller låseskiver, og forsegl F-stikket med vulkaniserende tape eller krympeflex. Afslut med at binde koaksen fast i bløde buer langs masten, så hverken vindbelastning eller regnvand kan arbejde sig ind i dit nu perfekt justerede anlæg.
Fejlfinding og alternativer, hvis signalet stadig svigter
Når antennemasten står helt korrekt, men billedet stadig fryser eller hakker, er det tid til en systematisk gennemgang af signalvejen indendørs. Begynd fra antennen og arbejd dig ind mod tv’et:
- Koaksialkablet: Tjek at det ikke overstiger 25-30 m, at det er af type RG6 eller bedre, og at kappen er intakt uden skarpe knæk.
- F-stik og samlinger: Skru ét stik af ad gangen, inspicér for ir, fugt eller løse skærmtråde, og monter om nødvendigt nye kompressionsstik.
- Splittere og dæmpere: Fjern midlertidigt alle fordelere; mål direkte på et enkelt tv. Passive splittere sluger typisk 4-7 dB, aktive endnu mere, hvis de er defekte.
Har du en mastforstærker monteret, skal strømforsyningen kontrolleres. Den sidder ofte som en lille injektor ved første antennestik indendørs. Et fald på blot 1-2 V kan reducere forstærkningen markant:
- Sæt et multimeter på DC-udgangen; der skal stå ca. 5 V, 12 V eller 24 V afhængigt af modellen.
- Frakobl LTE/5G-filtre et kort øjeblik - især ældre filtre kan blive mættede af moderne mobilmaster.
- Har du flere forstærkere i serie, så fjern den ene; overstyring giver ofte de samme symptomer som for svagt signal.
Næste skridt er at jagte lokale forstyrrelser. Kig efter:
- LED-pærer, solcelle-invertere og el-bil-ladere der støjer på UHF-båndet.
- Refleksioner fra nabobygninger, skorstene eller flagstænger som giver multipath. Flyt evt. antennen en halv meter op/ned eller 30 cm sidelæns og mål igen.
- Nabokanaler (co-channel) fra udlandet ved kystnære adresser - et smalt, retningsbestemt antenne eller et notch-filter kan hjælpe.
Når alt ovenstående er afprøvet, er der ofte to muligheder tilbage: bedre antenne eller professionel måling. En højforstærkende log-periodisk eller Yagi, kortere kabeltræk og korrekt placeret forstærker (så tæt på antennen som muligt) løser de fleste restproblemer. Ellers kan en antennetekniker med spektrumanalysator hurtigt afgøre, om signalet overhovedet kan bringes op på kravene til DVB-T2 eller DAB+. Og husk, at drejer projektet sig om kollektivantenne eller andelsbolig, kræver ændringer ofte godkendelse fra bestyrelsen - lidt ligesom man skal tjekke billetpriserne, før man stiger ombord på Fanøfærgen; se fx guiden til, hvad Fanøfærgen koster fra Esbjerg i 2025 for at undgå ubehagelige overraskelser.